Panikanfald

En del mennesker oplever på et tidspunkt i deres liv panikanfald, som kan føles præcis som et hjerteanfald eller en blodprop: kroppen strammer sig sammen, blodet suser rundt, hjertet og pulsen banker hurtigt. Det bliver man naturligvis meget bekymret over, og de fleste kontakter derfor læge og skadestue. Tilmed bliver reaktionen endnu mere voldsom, jo større angsten er for om det nu er en livstruende sygdom, og så kører den onde cirkel.

Når man bliver sendt hjem med diagnosen panikanfald, og besked om at slappe af kan det være vanskeligt at lade være med at frygte den/de situationer der udløste det første panikanfald.

Måske var det en bestemt situation på arbejdet eller hjemme, et besøg i Bilka eller lignende.
Til sidst kan angsten for at få oplevelsen igen i sig selv
være mere begrænsende end selve det at få anfaldet.

Når man sidder hos psykologen vil arbejdet derfor handle om at undersøge hvilke stressfaktorer der eventuelt er i livet lige nu, samtidig med at der læres konkrete strategier til at håndtere et panikanfald og spænde af.

 

Ydelser

camilla-portraet_sidebar

Camilla C. Bechsgaard

Send mail

dansk_psykolog_forening